Mors sidste hvilested

mor

Da jeg var lille pige :-)

Når jeg ser tilbage på min barndoms tid
kommer jeg ofte til at tænke på
hvor godt vi mennesker egentlig har det i dag.

Min barndom, var ikke altid lutter idyl
vi var en stor søskendeflok på 7
Dette var iøvrigt normalt for mange år siden.

Dengang fødtes gennemgående flere børn end idag
men på trods af, at vi var mange
fik min mor dagligdagen til at fungere
for tro mig, det har ikke altid været en nem opgave.

Vi hørte aldrig beklagelser
men vi kunne ikke undgå at se
at det ofte kostede sved, blod og tårer.

Der lå et meget stort ansvar på min mors skuldre
det krævede simpelthen en superkvinde.

Jo, hun har bestemt aftjent sin moderlige værnepligt
en opgave hun kan være meget stolt af.

Og ser min mor tilbage i bakspejlet
kan det kun være med stolthed
at se sine børn, flyve fra reden :-)
med de fleste fjer i behold.

En kærlig hilsen fra din datter.
Vips.

Men nu måtte du lille mor opgive livet
efter en lang periode med svær sygdom

Du vil altid være i mit hjerte
og jeg vil mindes alle de stunder hvor du var til
for alle som måtte have brug for dig

Nu har du fået fred for alle smerter som du desværre måtte igennem
dem kunne du godt have været foruden :-(

Nu har du fået din egen lille stjerne på himmelen
som blinker ned til os
vi ses en dag igen lille mor

På gensyn lille mor.

Tusinde tanker og knus fra Vips












Copyright © Vibeke Winther Oreskov.

Danmark. 

...2011 - 2012...